|
|
|
| Dormitorios
|
Dormitorios
|
| Landare
|
Dormitorios
|
| Landare
|
Landare
|
| Lur
|
Lur
|
| Link til Nueva Linea |
|
Nueva Linea producerer vægsystemer og soveværelser på deres fabrik med over 300 ansatte i det nordlige Spanien. Møblerne eksporteres til hele verden og i henhold til oplysninger fra vore danske forbindelser bosiddende i Spanien, topper Nueva Linea også ”hitlisten” på den spanske hjemmemarked samtidig med at eksporten florerer. Nueva Linea fører med deres 3 kollektioner Landare, Lur og Dormitioros bevis for at de spanske producenter ikke på noget punkt står tilbage for deres italienske kolleger. Designet og kvaliteten er helt i top og priserne er attraktive. Møblerne fremstilles individuelt efter ordre og kan derfor leveres i mange forskellige træ og lakudførelser, eller kombinationer af træ og lak efter ønske. Dormitorios programmet tilbyder alt hvad man kan ønske sig af senge, natborde og kommoder samt klædeskabe i masser af mål og med masser af funktionelle indretninger og forskellige dørfronter at vælge imellem. Indvendigt i klædeskabene anvendes altid ægte ahorn og sengene er allerede forberedt til boxmadrasser. Naturligvis kan man også anvende motorstyrede bunde eller helt almindelige madrasser i disse senge. Landare programmet tilbyder både vægsystemer og soveværelser i det populære nye minimalistiske design, der tiltaler mange af de mennesker, der også begejstres for B & O´s design. Underskabene kan hænges direkte på væggen eller på et vægpanel, placeres på metalunderstel, på dybe skuffer eller hjul, og de har valgfri topplader i enten sandblæst glas, træ eller lak. Overskabene kan hænges direkte på væggen eller på et vægpanel og hele systemet kan da også stables, hvis man har lyst til det. Lur er et såkaldt arkitekt program, der ligeledes tilbyder vægsystemer og soveværelser. I Lur programmet arbejder man med individuelle konstruktionsdele, der leveres i mange forskellige mål. Med dette program kan man derfor bygge meget nøjagtigt efter foreskrevne mål, og eksempelvis fylde en niche ud fra gulv til loft og væg til væg. Designmæssigt tilbyder Lur en blødere linie, der også er meget populær. Nueva Linea åbner deres nye Homepage i februar 2000 og vi beklager derfor kun at kunne vise disse få fotos. Til gengæld henviser vi gerne til den nærmeste Nueva Linea forhandler, hvor møblerne kan ses og testes. |
|
ANIMEX INTERNATIONAL - HASSELHØJ 103 - DK 2990 NIVÅ Tlf. (0045) 4918 0999 - Fax (0045)4918 0994 - E-Mail animex@mail.tele.dk |